Der
måtte jo være en grund til, at så mange danskere engang i slut-70'erne (måske stadig?) havde svært ved at styre den engelske entalsendelse på ordet drink. Jeg husker svagt fra min barndom, at det til fest hos mine forældres venner kunne komme til udtryk i en sætning som: "Vil I have en velkomstdrinks?"
Fredag nat indså jeg, at forklaringen på den sproglige forbistring måske er såre enkel: At drinks trives bedst i flok.
Dette er naturligvis ikke et forsøg på at forherlige
alkoholisme (hvilket også ville være ganske upolitisk korrekt). Men det er indiskutabelt: Smagen af en velrystet, kølig Cosmopolitan ligger på højde med
rocky road på en californisk sommerdag eller hvis vi skal være posh
Summerbird chokolade (på alle dage!)
Derfor takkede jeg straks ja, da en af mine yogaveninder foreslog en hyggedrink fredag aften. (
hyggedrink sb., -en, -s. En-to drinks der indtages i samme ånd som en caffe latte; vi nyder dem, vender lige verdenssituationen, og så går vi hjem igen, fordi vi skal noget i morgen). Vi indfandt os på
en af byens top 5 cocktail-barer - den liga jeg kalder gourmet-barene. Da den første Cosmopolitan og Batida de Maracuja var gledet ned, blev julestemningen ligesom lidt mere intens, musikken fik mere dybde og samtalerne ligeså. Og hvorfor så stoppe, mens festen er god, musikken er funky og legen høj....eller hvordan var det nu?
I hvert fald stoppede vi vores indtagelse af hyggedrinks kl. 5 på en helt fantastisk
decembermorgen i det julelys-pyntede København og på et helt andet etablissement, end vi i al uskyldighed havde lagt ud på.
Jeg kan ikke deducere mig frem til det - men min intuition siger mig, at det er så sikkert som julemanden i skorstenen d. 24. december: Drinks trives bedst i flok.
Velkommen til Blogland!
