Hvad gør man, når kroppen pulserer af varme, den ikke kan slippe af med, og når knolden truer med at eksplodere, hvis den bliver placeret med udsigt til en computerskærm i indendørs saunalignende tilstande? Svar: Man udnytter, at man ikke har en chef, der kræver, at man skal indfinde sig på en bestemt adresse dagen lang og kører ud i det blå!

Og det gjorde jeg så efter at have interviewet en række i øvrigt helt bedårende skolebørn, og ja, bedårende er faktisk det helt korrekte ord, når man skal beskrive Elisabeth fra 4. klasse, som hellere "vil være grim med cykelhjelm, end at være grim fordi man er faldet"(!) Og hun var altså ikke nervøs for fotografen, for "jeg har været med i reklamefilm". Ikke så meget pis der.
Forude lå bølgende marker og åben himmel, og jeg slog mig ned på en landlig café under en parasol og skrev løs, mens sommerfugle flagrede forbi min computerskærm, fugle sang og blomster sendte deres beroligende dufte i mine næsebor.

Se, dét er arbejdsforhold, der gør én effektiv! Jeg skal lige love for, man får noget fra hånden, når man kan stirre op i en blå himmel eller blomsterbusk for at hente inspiration. (Nu forstår jeg, at forfattere tager i afsidesliggende sommerhuse, når de skal have ekspederet en roman...)
Og for at gøre dagen fuldendt, stod den på fyraftens-havbade i glasklart vand og nedgående sol... Suk, bedre bliver det bare ikke.