Det kan godt være, at I allerede vidste det. Men jeg har først lige fundet ud af, at Ib Rehné er død, og det gør mig i sandhed trist. Hvis du tænker "hvem?!" skulle du have nogle rap i den bare, for Ib Rehné er en legende i kraft sine ord "Ib Rehné, Cairo", som han sluttede af med, hver gang han rapporterede hjem til radioavisen (dengang formentlig "Pressens Radioavis").Nogle ting SKAL blive ved med at være, som de altid har været. Ganske vist en fysisk umulighed, men alligevel... Derfor er jeg inderligt ked af at finde ud af, at Ib Rehné døde i 2005. Ikke alene evnede han eminent at brande sig længe inden, man associerede ordet til andet end ild, og dels var han i sandhed et elskværdigt menneske. Jeg havde den store fornøjelse at interviewe ham, da jeg var journalistpraktikant, til et ud af en serie miniinterview (det var i øvrigt også under et af disse, at bad boy (bad man? ....Batman?!) Torben Jensen inviterede mig ud... men dét er en anden historie).
Jeg talte med Ib via telefonen ned til skønne Bourgogne, hvor han trampede druer (eller nok bare var pensionist, hvis sandheden skal frem), og hvor han med største og rareste glæde fortalte om sin tid som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio. Ib er simpelthen en mand, der fremkalder nogle af de samme følelser, man kan have for Anker J., hvis man forbinder ham med sin opvækst i 70erne. Derfor: Tak for alt, Ib.
Pernille H., København.
