mandag, november 27, 2006

Jingle bells


Jeg advarer med det samme. Jeg ÆLSGER jul, og dette er kun det første af adskillige indlæg om denne herlige tid med mørke aftner og lys tændt overalt: enkeltvis, i kæder, på træer, i butikker og hængende over gader. HERLIGT!

Julen er gået i gang, for jeg har netop købt min første julegave, og synes det var sådan en fremragende idé, at jeg vil give den videre. Folkekirkens Nødhjælp har nemlig fået den geniale idé, at man købe kondomer til unge i Afrika, ris til burmesere eller en ged til en afrikansk familie. Det er sgu da gaver, der er lige til at blive i godt humør af. Jeg kunne da egentlig godt tænke mig en ged. Tanken om at sådan en langskægget fætter går rundt ude på savannen og tænker på mig (jo, bare lidt...) og hjælper nogen, er da cool. Til den gave, jeg skal give, overvejede jeg naturligvis første kondombunken, det er da om noget at sprede livsglæde ;-) , meeen ved nærmere tanke på modtageren, valgte jeg ris til en burmesisk familie.

Hermed gives både idé og link videre. Meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeerry Christmas. Ho ho ho!


søndag, november 26, 2006

Shocking(ly) pink

Jeg har ikke oplevet noget lignende. Fra man træder ind ad den gamle butiksdør (der dog ikke har en ringlende klokke) er næsten alt candyfloss-lyserødt: Kager, pynt, poser, sløjfer, julepynt - aldrig har jeg set så meget lyserødt glasur samlet på ét sted. Stedet er Skydebanegade og værten Tea Time, hvor man kan få ægte britisk afternoon tea, hvis man skulle savne den fra Ritz eller lignende steder i London - eller bare have lyst til agurkesandwiches, scones med lemoncurd (mums) og hjemmelavede kager. Den perfekte ting at foretage sig på en søndag med lettere tømmermænd og hang til hygge. Den lille toplyserøde salon er absolut et besøg værd, men man bør virkelig være beredt på indretningen. Dagligstuen (for sådan virker cafeen) bevidner, at Barbie har ikke levet forgæves, og ikke alene står der små skåle med lyserøde marengskys på bordene, også thekander, pynt på juletræten i stuens midte, puder og bøger er lyserødt. Hvinende sødt for både øjne og mave. Men nøjs, hvor smagte det godt, så bær over med det lyserøde et par timer - for kagernes skyld.



Kvinde endnu ikke gået i sukkerchok











Ægte N.Y. cupcakes - sådan én skal jeg have næste gang!

torsdag, november 23, 2006

HAPPY

Det mørkner udenfor, og selv om det ikke gør det kl. 16 i det sydlige Californien, hvor jeg første gang holdt Thanksgiving, føles det alligevel helt rigtigt, for det er trods alt i Danmark, at jeg har været til flest Thanksgivingmiddage: En novembereftermiddag hvor det lige så stille trækker op til kæmpemiddag med familien, hvor en sprødstegt kalkun er omgivet af skønne tilbehør som yams (bagte søde kartofler drysset med lys og mørk puddersukker), cranberry relish, kartoffelmos, kalkunsauce, waldorfsalat og en fantastisk stuffing! For slet ikke at tale om desserten: Krydret græskartærte, der smager lige fantastisk med og uden flødeskum. Mmmmm.... jeg glæder mig allerede. (Det passer ikke. Jeg har glædet mig siden 1. november!)

Hvis det skulle være helt rigtigt, burde NFL køre på fjernsynet (i år Denver Broncos mod Kansas City Chiefs), mens jeg gør mig klar til afgang, for der spilles altid football på Thanksgiving Day, men til min skuffelse sender hverken CNN eller Zulu football (det er de ellers flinke til søndag aften, hvis nogen sku' være interesseret). Det er nu alligevel en luksus at have en ægte amerikansk onkel, der jo er årsag til og sammen med tanten vært for den store middag hvert år. Og selv om jeg sikkert ikke får præcis den samme følelse af Thanksgiving, som en ægte amerikaner gør, er det i hvert fald som at få en ekstra juleaften foræret - uden gaverne, men who cares med dén opdækning og det gode selskab!

Ifølge traditionen skal man i dag tænke på alle de ting, man er taknemmelig for, så det vil jeg også gøre. Jeg er i hvert fald taknemmelig for min familie og venner, der altid stiller op, når jeg har brug for dem (f.eks. tak for husly i sidste uge ;-) og taknemmelig for, at jeg har fattet, at vi skal blive ved med at lære hele livet - og at det er et privilegium.

Nå, men nu kan jeg ikke sidde her længere. Jeg bliver hentet om et splitsekund og efter at have skrevet disse linjer, kan jeg hele vejen fra værternes bord på Vesterbro og hertil dufte kalkunen og mine to yndlingstilbehør: cranberry relish og yams! Bon appetit. Og må I få en rigtig happy Thanksgiving og komme i tanke om alle de ting, I er taknemmelige for.


Ps. Forklaringen på den udeblevne football fandt jeg, da jeg kom hjem i nat og kunne se Dallas Cowboys tæske Tampa Bay Bucaneers på Zulu: Der er liiige noget med en tidsforskel! (pinligt...)

onsdag, november 22, 2006

Tegneseriestatsminister?

Nogle billeder er bare ikke til at stå for...