Et vrinsk fra læsehesten

Jeg æææælgser at læse. Når der er tid (hvilket der ikke er så meget af i øjeblikket, på den gode måde forstås), eller når der ikke er tid for den sags skyld, er der ikke noget så godt som at slå op i en rigtig god bog og lade sig rive med. Mange var gangene, mine forældre forgæves forsøgte at få mig i tale, da jeg som barn læste og læste og læste... Og det er ligesom hængt ved.

I begyndelsen af måneden bestilte jeg en bog på nettet, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. Netbestillinger får det til at føles lidt ligesom juleaften, fordi man glemmer, at man har bestilt, og bliver så glad, så glad, når hentelappen til posthuset ligger på entrégulvet. Med mindre man glæder sig så meget til at læse bogen, at man tjekker ordrestatus på nettet et par gange om ugen. Nå, men jeg vil benytte lejligheden til at anbefale et par bøger. Som den trofaste læser vil vide, har jeg læst om vor statsminister (tak for lån til Susanne) - og den kan på det stærkeste anbefales. Vældigt godt skrevet, så objektivt som det nu kan lade sig gøre uden at blive tandløst, og med mange nye oplysninger, noget der kan være lidt svært at fremskaffe om en mand af Anders F.s type. Værd at læse - uanset politisk observans.

Så er der lidt semifaglitteratur: Kirsten Stendevads "Moderskab som karrierefordel" om de tendenser, der er i tiden til, at såkaldte feminine værdier vinder mere og mere indpas, fordi vi er ved at indse, at vi ikke kan klare os med de maskuline værdier alene. Den fortæller også, hvordan det at få børn er en kæmpestor og meget konkret karrierefordel... et anderledes syn på barsel og de efterfølgende karrieremuligheder.

Til sofalæsningen er der mit store idol, Jan Guillou. Og ja, "Madame Terror" er ligeså fremragende som mange af hans andre bøger. Krigen mod terror og andre aktuelle internationale dagsordener spiddet af svenskerens ironiserende OG velskrivende pen. Den har bl.a. skylden for, at jeg får alt for lidt søvn i øjeblikket.

Det var de to, jeg er ved at læse. Så til netbogpakken, der vistnok ankommer liiiiiiige om lidt.... Det er John Le Carrés nye. Og dén glæder jeg mig også i den grad til at læse! Tilmed er det alt for længe siden, jeg har læst skønlitteratur på engelsk, så det glæder jeg mig lige så meget til.

Sammen med "The Mission Song" ligger også Gunilla Roijers "Borgens Dronninger" og venter, så der er masser af gode sider linet op - og stunder, hvor jeg ikke bliver til at råbe op.

Slut for boghjørnet.

She's in

Så skete det endelig. Hillary Clinton stiller op til præsidentvalget i 2008. Og dermed tændes håbet om, at USA igen får en præsident, der har forståelse for internationale relationer - og for første gang får en kvindelig præsident.

Mere her.

Kunne kram have forhindret, at vi gik i krig?

Jeg har netop sluppet Anne Sofie Kraghs "Fogh", og jeg føler mig trist til mode. Politik handler jo om ideologi og aktuelle synspunkter, men det er entydigt gået op for mig, at det handler om så meget mere. De fleste kender historierne om, at Auken ville være blevet på formandsposten, hvis Niels Helveg ikke havde foretrukket Nyrup, og at det fik Khader til at hælde endnu mere mod højre, at ikke en eneste socialdemokrat viste medfølelse, da han blev truet på livet under Muhammedkrisen. Så selvfølgelig handler politik i den grad om personlige forhold.

Men personlighed spiller også ind på en anden og meget konkret måde: Hvordan blev et menneske opdraget? Fik det kærlighed og plads til at være god nok, som hun/han var? Plads til at lege, træne sine sociale færdigheder og få venner? Og Kraghs beskrivelse af Anders Fogh Rasmussen gør mig så ked af det. Godt nok får vi at vide, at der er mere spræl i ham, når han er sammen med familien, men tilbage står et billede af en dreng, der skulle arbejde hver dag efter skole på sine forældres nordjyske gård og derfor ikke havde tid til at lege med de andre børn, en dreng der lærte af sin far, at man skulle vide præcis, hvad man udtalte sig om, før man åbnede munden (og derfor blev der ikke sagt så meget ved middagsbordet hos familien Rasmussen). Den dreng er siden blevet voksen, og det bekymrer mig, at han leder vores land. Det bekymrer mig, at en mand, der ikke lytter til andre hverken internt i partiet eller udenfor, der ikke er i stand til at indrømme fejl, der ikke er i stand til at slå sig løs med andre mennesker (og nej, jeg taler ikke om at drikke sig standervissen, men bare løsne the fuck up nu og da), der ikke roser sine ministre, når de gør noget godt, og ikke støtter dem, når de er i modvind, sidder på regeringsmagten så komfortabelt, som DF tillader ham at gøre.

Glem for et øjeblik ideologi og uenigheder om, hvordan dette samfund skal udvikle sig og ledes. Det handler om mennesket, og det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på at den lille nordjyske dreng som voksen har fået så meget magt, at han sagde ja til at gå i krig på ulovligt grundlag.

Hvis jeg kunne, ville jeg gå tilbage i tiden og give lille Anders et kram og tid til at lære andre mennesker at kende i stedet for at bruge al sin tid på at læse for altid, ikke bare for det meste, men altid at være den bedst forberedte.

I fisk?

En af mine yndlingssider på nettet, så langt tilbage som jeg overhovedet kan huske (i nettets levetid altså), er denne side. Så kan man meditere lidt over, hvad der sker der. (Bemærk teksten, der kommer frem ud for musen).

Status primo 2007

Opgørelse over mit forbrug i den første uge af 2007:

12 toiletruller (nogle til sædvanligt brug, men hovedparten til snot)
1/4 bøtte honning (især til the)
20 liter the
5 poser Vicks blå (til nedbrydning af snot i kraniets mangfoldige hulrum og til at fremme vejrtrækning)
1 pose boller til at riste
1 Otrivin (formål: se under Vicks blå)
1.000.000.000 timer fjernsyn (i den begyndende raskheds-fase)

En og anden ville måske mene, at det er en nederen måde at starte året på, men tro mig, dét når man ikke engang at tænke i de sparsomme tidsrum, man er vågen. Næh, jeg siger: Se så! Så er dét overstået for i år.

Og nu hvor jeg atter er vågen og har fået den røde nytårsneglelak fjernet, vil jeg skynde at ønske mig at ønske alle et godt nytår. Jeg havde en sprudlende nytårsaften, selv om man måske kunne mene, at jeg er blevet gammel nok til at huske overtøjet, når jeg går udendørs for at kysse i december måned...