Jeg har fået en veninde, der er helt skør. Dvs. hun har været min veninde et stykke tid - vanviddets omfang var bare ikke gået helt op for mig. Men det gjorde det her til morgen, da jeg på min mobilsvarer kunne aflytte en meget lang besked fra hende med afspilningen af Halfan Rasmussens N-rim - i øvrigt i en meget funky jazzudgave. (Dengang jeg var barn, kunne man få lov at afsynge børnerimene til sin egen opfundne melodi, tsk. Rygtet vil vide, at jeg kunne alle 28 udenad).Beskeden kom sig af, at musikken har udløst stor begejstring hos modtagerne. Sådan vælger moderen i hvert fald at tolke det og vælger samtidig ignorere det faktum, at mennesker på 5 måneder ikke kan give udtryk for en særlig nuanceret mening om musik. Men pyt med det - lidt god musik gør alle mennesker glade. Og lur mig, om det ikke også gælder børn!
N-rimet:
Norske nisser nyser ikke.
Når det blæser koldt fra nord
låser de med nissenøgler
deres nissenæsebor
2 kommentarer:
Jeg kan stadig alle 28 udenad...
Ane lagde anemoner, bennys bukser brændte, citroner er sure og gule, dorte fik en dukke, else elsker pelse, freddy fræk fra fakse, grisen gav et gæstebud, hundrede høns i hønsegården, inde i de irske bjerge, julemanden julle hade sne og kulde, kanonkongen knold der var gal som en trold, lirum i virum og larum i farum, majmåneds katte er bløde og glatte, norske nisser nyser ikke, o, postbud postbud med den røde jakke, q er et bogstav i alfalbetet, røde ræv, røde ræv, sol gir varme sol gir sved, tulle tog til tikøb, underlige ugle vågner midt om natten, vaskebjørnens børnebørn, x er et vejkryds hvor bilen kan vende, ylle dylle dolle, zebra zebra er du æsel eller hest, æslet spiste æg og ærter, øen i søen har kun en barber, åge stak sin tå i åen...
Til gengæld kan jeg ikke huske noget af det, jeg lærte i gymnasiet...
Hov jeg mangler O. Det er den med Osteskipper Ostenfeldt, der bor i Sundbynørre, fandt en mus i Storebælt og hængte den til tørre. Gav den kunstigt åndedræt og ostemad at spise. Lagde den i sin kasket og sange en vuggevise.
Nåååh! Han var sød, ham skipperen :)
Send en kommentar