søndag, oktober 22, 2006

Georg er konge

Så vidt jeg ved, er han endnu ikke officielt kronet, men han er i hvert fald kongen af, et temmelig varieret, lydtapet til mit liv igennem de sidste 20 år. Forventninger har det nogle gange med at tabe højde, når de bliver omdannet til virkelighed. Men koncerten med George Michael i Göteborg i fredags løftede sig på utallige måder langt op over mine forventninger (som bestemt ikke var små!) Alligevel kom det bag på mig, at coolness faktisk er personificeret i George Michael - ikke bare pga. hans velsiddende jakkesæt eller utroligt velplejede udseende eller elegante måde at indtage scenen på. Nej, manden er simpelthen så talentfuld, at han kunne have stået på en papkasse og uden band og sunget hele repertoiret - og alligevel ville hans fremragende stemme have stået som en uimodsagt manifestation af TALENT. Jeg er stadig dybt imponeret over, hvor let han skifter mellem at banke en fest op på få akkorders tid for at nummeret efter få mine tårer til at trille til sangen om at miste sit livs kærligheden til døden.

Det er ikke et spørgsmål om smag, men talent: Georg er konge, og vi var til royal - omend ikke abefest (for det var jo Sverige) - men så fest. Og det til en koncert, hvor man faktisk både kunne høre OG se, hvad der foregik.




Georg siger tak for i aften ;-)

Ingen kommentarer: