I denne hyggelige, stearinoplyste juletravlhed udspiller min helt egen når-vi-det-til-jul?-kalender sig. Siden jeg boede i USA, har jeg ønsket mig en jule-cd med ingen ringere end Bing Crosby. Mere jul, mere klassisk og mere amerikansk bliver det ikke! Men der er ikke noget mere trygt end at lytte til Bings udgave af Let It Snow eller Jingle Bells - det bliver ligesom jul på barndomsmådenKlik på billedet og lyt
igen. Nu skulle det være - derfor tastede jeg min ordre ind på nettet. Som bekendt er det jo første gang i mit liv, at jeg selv skal holde juleaften, og derfor vil jeg rigtig gerne spille gode, gamle Bings hymner, når gæsterne ankommer - ikke mindst for at glæde min amerikanske onkel, som sikkert og vist vil sætte pris på et drys julestemning hjemmefra, selv om det er mange år siden, han flyttede.Og nu skærer spændingen sig igennem den lune decemberluft: Når vi det til jul? Jeg har allerede modtaget mails om, at cd'en er nået til pakkeriet, og næste gang at den var afsendt fra de nordamerikanske kyster....... men man ved jo aldrig med posten her i december. Så det store spørgsmål, næsten ligeså stort som Mads og Mettes i Jul i Gammelby vedr. det gode skib Håbet: Når det frem til jul?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar