Skønne snebasser

Sne er godt. Mere sne er dobbelt så godt!

Jinglebells & White russians

Vejret udenfor - tykke, vattede snefnug skiftevis daler ned eller bliver kylet mod mine vinduer - inspirerer mig til en aldeles herlig idé. I aften skal jeg ud at drikke skønne cocktails med Gudinderne, og tanken om tynde læderstøvler i knæhøj sne og deraf følgende klamme nylonstrømpetæer får mig til at ønske, at jeg havde mange (subsidiært flere) penge. Så ville jeg leje en stor kane, vi alle kunne være i, og så skulle vi sidde under store, bløde pelstæpper med termokander fulde af irish coffee og lade os fragte af en hyggelig, ældre kusk og prustende heste med mosekonebryg-ånde. Så ville vi glide som dronninger - eller rettere gudinder - hen ad gaderne og besøge Oak, Custom og måske også smutte om IB. God lørdag i det hvide eller indenfor i varmen.

Lovløst område

Som mange vil vide, har jeg i de sidste to år haft en klage liggende hos Forbrugerklagenævnet over de mange fejl på den bil, jeg købte for - ja netop - to år siden! Herligt var det jo, da jeg inden jul modtog nævnets afgørelse og skulle have 4000 kr. + renter tilbage.

Nu er det bare sådan med afgørelser, der ikke har sanktioner hæftet i måsen, at de sådan er til at tørre sig i nummeren med. Bilsvindleren fra Ingerslevsgade har nemlig ikke tænkt sig at tilbagebetale de penge, han skylder mig, og således er jeg overladt til den sidste mulighed: Civilt søgsmål.

Foreløbig er jeg i gang med rykkerhandlingen og har fået min rykker retur med besked om, at svindleren ikke længere bor på den oplyste adresse i Albertslund. I dag fik jeg så oplyst fra Forbrugerklagenævnet, at krejleren har forladt landet og er flyttet til Sverige (stakkels dem). Ret beset er det hans kone, der er flyttet til Sverige, for selv om jeg købte bilen af en skaldet mand i rulamsfrakke, viste det sig, da jeg klagede til Forbrugerklagenævnet , at det ikke var ham, men konen ejede firmaet. Næ nej, der er slet ikke noget, der lugter...

Og så er det, jeg - som de mange andre, der har købt defekte, brugte biler - spørger, hvad et Forbrugerklagenævn skal til for, hvis dets afgørelser ikke er et dyt(!) værd. Men endnu vigtigere: Kan man bare klikke hælene sammen og flytte ud af landet og lade gæld, svindel og alt muligt andet bag sig?

Luft i klædeskabet - og i hovedet

Jeg er høj! Fuldstændig oppe at køre over....... at have ryddet op i mit klædeskab. Se, det har jo unægtelig en air af mangel på indhold i mit liv. Tværtom, vil jeg argumentere. Netop alle de spændende og mindblowing ideer, der flyver ind i mit liv og hoved i disse måneder og tilbage ud til jer og resten af verden, hænger på sin egen sære måde sammen med tøjsorteringen. At rydde op i klædeskabet er nemlig ikke blot en administrativ handling med to mulige udfald "gemme" eller "giv væk" (eller til de pinligt pauvre elementer: "smid ud").

Jeg har allerede fyldt en Ikeapose, og resten ligger klar til at ryge videre samme vej. Og tøj er meget mere end blot sin fysiske manifestering. F.eks. er 90% af det tøj, jeg skiller mig af med, sort. Så kan man jo tænke lidt over, hvorfor jeg som 25-årig har syntes, det var fedt at gemme mig væk i sort i sort (jojo, det var også lidt moderne med alt det der sorte, men det er alligevel en tanke værd).

Tag nu Petroleum sweateren (til uden- og uforstående kan jeg fortælle, at Petroleum var 90ernes hitmærke, hvad angik sweatre af både den pæne og funky slags. Det var jo dengang, et ensemble kunne bestå af Petroleum-sweater + gamacher... argh! Louise ved i øvrigt, hvad jeg taler om, da hun er den eneste, jeg kender, der havde lige så mange Petroleumsweatre som jeg). Væk med den sorte sweater (i øvrigt den sidste af min omfattende samling), der med sin firkantede facon også sørgede for at camouflere, at jeg havde facon.

Et andet herligt eksempel er en knælang hørfrakke fra BZR... nydelig jovist, men igen: hvorfor gemme sig af vejen i den, når man er i 20erne og i den grad burde være til at få øje på. Jeg kunne lige så godt have spankuleret gaderne i en burka. Eller hvad med den nålestribede slåomnederdel fra Jigsaw (elsker stadig Jigsaw, men af helt andre grunde end for 14 år siden) og den nålestribede habitjakke... ak ja, engang var det cool at være businessagtig femimaskulin.

Men hvorfor i al verden er der så meget tøj fra 90erne? (80er-tøjet er røget ud ved tidligere lejligheder). Det er jo netop, fordi tøj er meget mere end tøj. Måske har jeg ikke nænnet at skille mig af med trøjer, nederdele og alle de minder, gode og mindre gode, der er bundet op i dem. Som Jigsaw-tingene (inkl. den leopardmønstrede vest, jeg nægter at skille mig af med!) jeg købte på ferie i London, længe før Jigsaw kom til Danmark. Eller den tidligere nævnte Petroleum-sag, der emmer langt væk af Handelshøjskoledage, tequilashots og mentale rosenknopper, der sad i alt for koldt klima til at kunne folde sig ud endnu.

Så jeg er høj - og lettet. Og siger farvel til en kæmpe bunke tøj og minder, der ikke er nogen grund til at holde fast i. De gode minder har jeg alligevel i hjertet. Og et blik i mit klædeskab nu giver et markant andet billede: Sort og langt er afløst af rødt, pink, blåt, mønstret og nederdele, der ikke er en centimeter længere end til knæet. Og dét skyldes ikke, at jeg er høj!
Rigtig glædelig lørdag derude.

Hvorfor...

tæsker der dårlig popmusik ud af højttalerne til en håndboldkamp? Vil nogen hjælpe med en forklaring, for jeg forstår det simpelthen ikke!!! (Svar skrives under comments).

?