Luft i klædeskabet - og i hovedet

Jeg er høj! Fuldstændig oppe at køre over....... at have ryddet op i mit klædeskab. Se, det har jo unægtelig en air af mangel på indhold i mit liv. Tværtom, vil jeg argumentere. Netop alle de spændende og mindblowing ideer, der flyver ind i mit liv og hoved i disse måneder og tilbage ud til jer og resten af verden, hænger på sin egen sære måde sammen med tøjsorteringen. At rydde op i klædeskabet er nemlig ikke blot en administrativ handling med to mulige udfald "gemme" eller "giv væk" (eller til de pinligt pauvre elementer: "smid ud").

Jeg har allerede fyldt en Ikeapose, og resten ligger klar til at ryge videre samme vej. Og tøj er meget mere end blot sin fysiske manifestering. F.eks. er 90% af det tøj, jeg skiller mig af med, sort. Så kan man jo tænke lidt over, hvorfor jeg som 25-årig har syntes, det var fedt at gemme mig væk i sort i sort (jojo, det var også lidt moderne med alt det der sorte, men det er alligevel en tanke værd).

Tag nu Petroleum sweateren (til uden- og uforstående kan jeg fortælle, at Petroleum var 90ernes hitmærke, hvad angik sweatre af både den pæne og funky slags. Det var jo dengang, et ensemble kunne bestå af Petroleum-sweater + gamacher... argh! Louise ved i øvrigt, hvad jeg taler om, da hun er den eneste, jeg kender, der havde lige så mange Petroleumsweatre som jeg). Væk med den sorte sweater (i øvrigt den sidste af min omfattende samling), der med sin firkantede facon også sørgede for at camouflere, at jeg havde facon.

Et andet herligt eksempel er en knælang hørfrakke fra BZR... nydelig jovist, men igen: hvorfor gemme sig af vejen i den, når man er i 20erne og i den grad burde være til at få øje på. Jeg kunne lige så godt have spankuleret gaderne i en burka. Eller hvad med den nålestribede slåomnederdel fra Jigsaw (elsker stadig Jigsaw, men af helt andre grunde end for 14 år siden) og den nålestribede habitjakke... ak ja, engang var det cool at være businessagtig femimaskulin.

Men hvorfor i al verden er der så meget tøj fra 90erne? (80er-tøjet er røget ud ved tidligere lejligheder). Det er jo netop, fordi tøj er meget mere end tøj. Måske har jeg ikke nænnet at skille mig af med trøjer, nederdele og alle de minder, gode og mindre gode, der er bundet op i dem. Som Jigsaw-tingene (inkl. den leopardmønstrede vest, jeg nægter at skille mig af med!) jeg købte på ferie i London, længe før Jigsaw kom til Danmark. Eller den tidligere nævnte Petroleum-sag, der emmer langt væk af Handelshøjskoledage, tequilashots og mentale rosenknopper, der sad i alt for koldt klima til at kunne folde sig ud endnu.

Så jeg er høj - og lettet. Og siger farvel til en kæmpe bunke tøj og minder, der ikke er nogen grund til at holde fast i. De gode minder har jeg alligevel i hjertet. Og et blik i mit klædeskab nu giver et markant andet billede: Sort og langt er afløst af rødt, pink, blåt, mønstret og nederdele, der ikke er en centimeter længere end til knæet. Og dét skyldes ikke, at jeg er høj!
Rigtig glædelig lørdag derude.