Ser du Per Flys Forestillinger på DR1? Gør det.
Slut er det med fodslæbende krimigåde fra hovedstadens rådhus og retroforherligelse af fjernsynsproduktion i 1950erne. Omsider er der stensolidt kvalitetsdrama på skærmen. Jeg har lige set 3. afsnit på nettet. Det er det hidtil bedste (og de to første afsnit var fremragende).
Denne uges fortælling får mig til at tænke på, hvad der karakteriserer at være voksen, og på hvor mange mennesker, der til trods for, at tallet på dåbsattesten indikerer "voksen", ikke tilnærmelsesvis er i stand til at opføre sig som sådan.
Historien om Katrin, datter af hotshot teaterinstruktøren Marko, der går mest op i sit arbejde, og ja: sig selv, rejser spørgsmålet om, hvorfor de personer, der tilfældigvis har titlen af forældre, har lov til at bestemme over den, der er mest fornuftig i det selvcentrerede galehus, Fly portrætterer, og derfor logisk set burde kaldes "voksen", nemlig barnet.
Jeg spekulerer på, hvor mange selvoptagede, følelsmæssigt umodne voksne, der findes derude, som ser lige igennem deres børn, også når børnene står midt i deres værste kriser og har mest brug for, at nogen kaster en redningskrans ud. Hvor mange voksne, der, når man skærer ind til benet, ikke kender deres børn.
Afsnittet om Katrin gør det hjerteskærende tydeligt, at hun sin alder til trods har set igennem det spil, de "voksne" har placeret sig selv i og selv opfatter som af usædvanlig stor betydning, og hun må træde ud for at redde sig selv. Det er næsten ubærligt at se forældrenes mangel på kontakt med hende. Faderen gentager som et mantra "jeg elsker dig", men man - og hun - mærker det aldrig. Selv da han opdager hendes galopperende bulimi, aner han ikke, hvad han skal stille op. Hans magtesløshed i netop den situation kan man endda forstå. Men de "voksne" får himmelråbende mange chancer for at insistere, at stå fast på, at de vil trænge igenne, at de vil have kontakt med hende - men ingen står fast. Kun kæresten, der uretfærdigt blegner i helteskikkelsen "farmand"s nærvær, insisterer på at nå igennem.
Så hvad vil det sige at være voksen? At have børn? At tage stilling til, hvad man ønsker at opnå i sit liv? At beslutte sig for, hvordan man vil være som menneske, og hvordan man ønsker at påvirke andre? At være i stand til at kommunikere med andre, selv når de gør det rigtig svært for én? Tja...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar