Aftenerne bliver længere og længere, man glæder sig lunt over, at der stadig er en snært af dagslys tilbage, når man kommer hjem om aftenen og mere end en snert, når man en weekend kommer tidligt hjem. Forår efter forår... miraklet er lige stort (eller bliver det større for hvert år?), hver gang naturens lysegrønne skær tændes over vintertrætte Danmark, og foråret inviterer til mere energi.
Med forårsglæder følger også den tilstand, jeg har døbt solstress. Det er den tilstand, der ligger latent i de fleste danskere, nemlig overbevisningen om, at vi, så snart solen slår til i større mængder og mere varme, SKAL styrte ud i parker og på strandbredder for at nyde lyset, varme og duftenen. "Ud i det gode vejr" er en opfordring, jeg har hørt og efterkommet - vist nok med glæde - rigtig mange gang i løbet af min opvækst, og den sidder ligesom på rygraden. Ikke nok med det har jeg også iagttaget den hos mange andre, så det må være dansk (nordisk?) særkende.
Jeg kender dog også én, der trodsigt holder sig indendøre med dvd og tæppe på sofaen - det kan solstress også afstedkomme. Dette indlæg er dog skrevet i lysende grøn misundelse over alle jer, der har været ude i det gode vejr, mens jeg har tastet løs her ved computeren og dermed forhåbentlig investeret i min fremtid.
Fortsat god Bededagsferie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar