Sæson for... solstress!

Aftenerne bliver længere og længere, man glæder sig lunt over, at der stadig er en snært af dagslys tilbage, når man kommer hjem om aftenen og mere end en snert, når man en weekend kommer tidligt hjem. Forår efter forår... miraklet er lige stort (eller bliver det større for hvert år?), hver gang naturens lysegrønne skær tændes over vintertrætte Danmark, og foråret inviterer til mere energi.

Med forårsglæder følger også den tilstand, jeg har døbt solstress. Det er den tilstand, der ligger latent i de fleste danskere, nemlig overbevisningen om, at vi, så snart solen slår til i større mængder og mere varme, SKAL styrte ud i parker og på strandbredder for at nyde lyset, varme og duftenen. "Ud i det gode vejr" er en opfordring, jeg har hørt og efterkommet - vist nok med glæde - rigtig mange gang i løbet af min opvækst, og den sidder ligesom på rygraden. Ikke nok med det har jeg også iagttaget den hos mange andre, så det må være dansk (nordisk?) særkende.

Jeg kender dog også én, der trodsigt holder sig indendøre med dvd og tæppe på sofaen - det kan solstress også afstedkomme. Dette indlæg er dog skrevet i lysende grøn misundelse over alle jer, der har været ude i det gode vejr, mens jeg har tastet løs her ved computeren og dermed forhåbentlig investeret i min fremtid.

Fortsat god Bededagsferie.

Et brilliant citat

Jeg har lige set Erling Jepsen blive interviewet på DR2 om, hvordan det er vokse op på 16. kartoffelrække i Sønderjylland. Til sidst spørger intervieweren, om han kunne tænke sig at flytte tilbage til Gram. Han kan ikke lige komme i tanke om en grund og tænker længe over det, indtil han tørt siger de gyldne ord: "Det skulle da lige være for at skyde sig selv".

Se det her

I'm BACK!

Jeg havde egentlig tænkt mig at genoptage bloggeriet i anledning af, at Danmark endelig kom ud af The Dark Ages i efteråret 2007 og valgte en kvindelig statsminister, der, i modsætning til den nuværende, ikke hader mennesker, især dem med forkert hudfarve.

Det skete desværre ikke. Netop derfor er der måske så meget desto større grund til en enkel hyldest til livet. Jeg har danset og danset hele lørdag nat, og er der noget så fantastisk og livsbekræftende som at feste sammen med mennesker, der er sprudlende glade og danseglade! Og så vil jeg hylde den blå himmel, der i disse dage viser sig med høj sol, og hvisker et saftigt løfte til os om forår og sommer og strandvarme og flirt og brune ben og solbriller. Hurra for foråret på vej og for fest på enhver tid af året!

Skål for Ingrid

Så skete det! Ikke bare at kongehuset fik sig endnu en til arvefølgen, men langt vigtigere i mit univers: Den åbenbarende, berusende årets første cykeltur på vej hjem tidligt, tidligt om morgenen, mens fuglene pipper kækt, som er det midt på dagen, i den søndagsstille by og himlen lysner i de utroligste blå nuancer med elegante, forrevne skyer. Jeg er forbløffet over, hvordan disse små forårstegn lige fra små, selvlysende grønne blade i naturen på en helt almindelig hverdag til hjemtransporten på cykel af en solid morgenbrandert kan fylde mig med glæde og taknemlighed over foråret og livet generelt.

Tilbage til livet og af den nye slags, så var det første vi gjorde, da vi mødtes i nat, naturligvis at skåle for lille Ingrid (som hun jo kommer til at hedde). Så kan éns liv da ikke starte bedre - at glade mennesker i en røgfyldt beværtning i hovedstaden skåler på éns helbred! Glædeligt forår.

Aprilsnar!!!!!!!!!

Jens Olaf Jersild gifter sig med Lotte Hansen, opførelsen af bro mellem Hundested og Rørvig, en politisk kovending af formanden for min arbejdsplads meldt ud i den samlede danske presse samt en genopførelse af min ungdoms superhotte sommerdisko "Den Runde" er nogle af de historier, jeg med stor succes og ikke mindst stor glæde har bundet jer på ærmet i dag.

Der var enkelt smutter omhandlende udskiftning af en chef på et kendt dansk magasin, men mit offer var desværre kæk ved havelågen (hvor tidligt står man op, når man har tvillinger på 1 år?!!!) og gennemskuede uden tøven mit bluff.

Personligt er jeg særlig stolt af formandshistorien, fordi jeg nøjagtig 30 sekunder efter at have afsendt sms til min kollega (der har ansvar for netop kontakt til pressen!), havde ham i røret! Se, det var en aprilsnar, der gik rent ind. Til gengæld var opspindet om broen over Isefjordens indsejling knapt så original, idet min far kunne fortælle, at det havde der skam været tale om flere gange, siden han og min mor købte grunden for snart fire årtier siden. Nå ja.... man kan jo heller ikke tage højde for alt.

Ude i verden forsøgte Politiken sig med en aprilsnar, så dårligt udtænkt og skrevet, at den afslørende sig selv fra første færd. Derimod synes jeg denne lille joke fra selveste ordensmagten var ret sød: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/04/01/154931.htm

Glædelig 1. april.

I love Bollywood!

Jeg har set den mest fantastiske film! Skamløs i sin drivende romantik og en blanding af komik, romantik og scener, hvor samtaler pludselig bryder ud i store dansescener med velklædte ungerssvende og sarisvingende skønheder - en stor eksplosion i farver og toner.

Jeg har set én forrygende indisk film før (Monsoon Wedding - se den!), men denne er vistnok min første ægte Bollywood-film, og jeg kan anbefale det! Hvis du fralægger dig den nordiske distance til alt, der flyder over af romantik og vibrerende livsglæde, kan du læne dig tilbage (bortset fra at det er ret svært at forblive siddende, når først musikscenerne er i sving) i mørket og nyde overdådigheden af musik og dialog, der på flere måder er fremmed for os, der er vant til Hollywood fremfor Bollywood. Selv måtte jeg i begyndelsen fnise et par gange, men så overgav jeg mig - og gav mig hen til de store følelser: evig ikke-mulig-at-afvise-stærk kærlighed, jalousi, sorg, boblende livsglæde og barnligt lykkeligt fjolleri.

Se den, se den, se den. Tjek en smagsprøve her: http://www3.dharma-production.com/KANK/launch.html

Forestillinger... om at være voksen

Ser du Per Flys Forestillinger på DR1? Gør det.

Slut er det med fodslæbende krimigåde fra hovedstadens rådhus og retroforherligelse af fjernsynsproduktion i 1950erne. Omsider er der stensolidt kvalitetsdrama på skærmen. Jeg har lige set 3. afsnit på nettet. Det er det hidtil bedste (og de to første afsnit var fremragende).

Denne uges fortælling får mig til at tænke på, hvad der karakteriserer at være voksen, og på hvor mange mennesker, der til trods for, at tallet på dåbsattesten indikerer "voksen", ikke tilnærmelsesvis er i stand til at opføre sig som sådan.

Historien om Katrin, datter af hotshot teaterinstruktøren Marko, der går mest op i sit arbejde, og ja: sig selv, rejser spørgsmålet om, hvorfor de personer, der tilfældigvis har titlen af forældre, har lov til at bestemme over den, der er mest fornuftig i det selvcentrerede galehus, Fly portrætterer, og derfor logisk set burde kaldes "voksen", nemlig barnet.

Jeg spekulerer på, hvor mange selvoptagede, følelsmæssigt umodne voksne, der findes derude, som ser lige igennem deres børn, også når børnene står midt i deres værste kriser og har mest brug for, at nogen kaster en redningskrans ud. Hvor mange voksne, der, når man skærer ind til benet, ikke kender deres børn.

Afsnittet om Katrin gør det hjerteskærende tydeligt, at hun sin alder til trods har set igennem det spil, de "voksne" har placeret sig selv i og selv opfatter som af usædvanlig stor betydning, og hun må træde ud for at redde sig selv. Det er næsten ubærligt at se forældrenes mangel på kontakt med hende. Faderen gentager som et mantra "jeg elsker dig", men man - og hun - mærker det aldrig. Selv da han opdager hendes galopperende bulimi, aner han ikke, hvad han skal stille op. Hans magtesløshed i netop den situation kan man endda forstå. Men de "voksne" får himmelråbende mange chancer for at insistere, at stå fast på, at de vil trænge igenne, at de vil have kontakt med hende - men ingen står fast. Kun kæresten, der uretfærdigt blegner i helteskikkelsen "farmand"s nærvær, insisterer på at nå igennem.

Så hvad vil det sige at være voksen? At have børn? At tage stilling til, hvad man ønsker at opnå i sit liv? At beslutte sig for, hvordan man vil være som menneske, og hvordan man ønsker at påvirke andre? At være i stand til at kommunikere med andre, selv når de gør det rigtig svært for én? Tja...

Spring is in the air

JUHUUUUUUUUUUUUU! Det er forår!!! Brisen har endelig mistet sit skarpe kuldesmæld, duftene vælder frem i kollektiv forårsopvågnen, og fuglene sang som vanvittige, da jeg kom hjem i morges. Dét er sikre forårstegn, og jeg vil straks stå på hovedet for at finde min bikini - bare for en sikkerheds skyld så den er helt klar, til varmen rigtig griber tøjlerne. Og NU vil jeg ud i vejret.