MUMSALICIOUS

For at give weekenden det helt rigtige indspark, er her et skud testosteron i form af mumslækre Jake G.

"What, Jake? Show you Copenhagen? No problem AT ALL!"

Yum, siger jeg bare!


RIGTIG GOD WEEKEND!

Sex for fred

Jeg har det! Jeg har løst alle spørgsmål om, hvordan vi får fred på denne her efterhånden hårdtprøvede jord. Og det er oven i købet gratis! (Så er der absolut ingen undskyldninger for ikke at prøve...)

Jeg har lige læst, at utrolig mange dyrearter dyrker sex med artsfæller af eget køn. Hvad har det med fred at gøre, spørger den kritiske læser straks. Jo, sex med sit eget køn er nødvendigt i dyreriget, fordi det bl.a. bruges som en måde at løse konflikter på. Voila. Og SÅ er det jeg foreslår, at Bush, Kim Jong, Osama, Blair og Nasrallah 1 slår sig ned i en sauna, taler lidt om, hvorfor verden er et dejligt sted at være og derefter udfolder sig fysisk. Og hvis Anders F. er en rigtig god dreng, er jeg sikker på, de også giver ham lov at være med. (Så er spørgsmålet blot, hvad den polske læge siger til det).

Make love, not war. Jeg vidste, der var noget om det slogan!

1. Den ikke bare kritiske, men også opmærksomme læser vil her bemærke, at ikke en eneste kvinde optræder i denne konstellation.

Georg M. rules!

Jubiiii. Jeg har lige læst en anmeldelse af den første koncert på George Michaels turné, og den var eminent! Det undrer mig selvfølgelig overhovedet ikke. Jeg har været vistnok det tætteste, jeg nogensinde kommer på at være fan, af GM, siden han sang den første strofe på "Faith", hans første soloalbum. (Jojo, jeg har selvfølgelig Whams debutalbum på vinyl indkøbt i HMV på sprogrejse i Bognor Regis, men dét er en helt anden sag).

Jeg har altid sagt, at Georg M. er den eneste kunstner, jeg gad at stå i kø for at få billetter til. Det behøvede jeg heldigvis slet ikke, for takket været Ands snarrådighed, fik vi uden problemer billetter til koncerten i Göteborg, guidet af den snälla, snälla svenska sælger, der underholdt mig længe om mulige og bedste pladser i salen.

Og NU er der mindre end en måned til, at smækre kompositioner som Fastlove, Star People, Flawless, Cowboys & Angels, Please send me someone, Freedom, Soulfree....og og og... flyder ud over scenen, tja, det hele er jo fantastisk, så hvad hjælper det at nævne nogle numre, når man helt sikkert glemmer noget lige så fremragende. Og fremragende & fantastisk bliver det også, når Georg M. i egen høje, begavede person står på scenen lige foran næsen på os.

Gonna get my soul free...

Jeg ville være rig, hvis...

Da Lars Larsen med en dialekt så charmerende som en insisterende flue på en varm sommerdag (med lort mellem tæerne) tonede frem på skærmen, kom jeg til at tænke på, hvad der skulle til, hvis jeg skulle have været rig(ere) i dag, omend ikke så rig som Lars Larsen. Nu føler jeg mig - uden at have noget som helst bevis - ret sikker på, at mit liv allerede har været meget sjovere end Lars Larsens (hvem sagde dyner... zzzz). Men som et tankeeksperiment, ville jeg havde været rig, hvis...

jeg ikke købt 12.000 drinks i løbet af de sidste 20 år
jeg ikke havde spist på café 198.000 gange de sidste 20 år
jeg ikke havde støttet slikindustrien med et så stort beløb de sidste 20 år, at jeg ikke engang vil være bekendt at skrive det her (jeg sku' fuckingfisme have købt aktier i det lort!)
jeg ikke havde knaldet min børneopsparing af på at tage til USA i to mdr.
jeg ikke havde ejet to biler og købet meget, meget benzin
jeg havde kunnet forudse de fritidsaktiviteter, jeg alligevel kun kom til en gang på en sæson
(og så har jeg ikke engang nævnt... skal vi kalde det selvudviklingsudgifter, for jeg kunne da seriøst have købt et patricierhelvede i Klampenborg for de penge!)

MEN... er det en lille smule halvhjertet, det her indlæg? JA, selvfølgelig er det det, for når vi ser bort fra mængden af sukker og farvestoffer i foruroligende blanding, er alle de andre penge givet endog RIGTIG godt ud. Jeg har fået utrolig meget livskvalitet ud af dét, jeg har oplevet i selskab med andre mennesker og en carparinha eller seks, og alle de andre oplevelser, der har fordret en eller anden form for kapital. For slet ikke at tale om mit to måneders smut til Harvard, som er aller-allerøverst på min top 10-liste over de ting i mit liv, jeg ville opleve igen, hvis jeg en dag skulle møde en nisse i en skov, der tilbyder mig det. (Man skal aldrig sige aldrig...)

Så carpe diem og SVUSCH!
(det sidste er lyden af mit dankort i aktion).

Hilsen fra mor

Jeg har bihulebetændelse. Og ja, der må gerne haves ondt af mig, for det er sådan noget med en hovedpine, der føles som om Arnold Schwarzenegger har sat sig på min knold, svedeture der får én til at spekulere på, om overgangsalderen virkelig kan ramme SÅ tidligt, og en fuldstændig defekt evne til at vurdere om det er varmt eller koldt, selv om det ser rigtig fint ud derude i det gulgrønne med blå himmel. (Og for ligesom at slå alvoren helt fast, erklærede bassisten i bandet, at det er værre at have bihulebetændelse end at føde! Og hun har prøvet begge dele) .

Men det skulle slet ikke handle om sygdom. Faktisk er det først éns privilegium at tale om sine dårligdomme, når man er nået pensionsaldren. Næh... jeg sendte en mail ud for at fortælle mine kontorfæller, hvor i al verden jeg blev af. Og søde og rare mennesker, det er de: Indenfor mindre end et kvarter vældede det frem i min inbox med virtuelle klap på kinden i form af søde god bedring-hilsner.

Vi er på kontoret - næsten - lige mange mænd og kvinder. Og så er det jeg spørger, hvorfor kom alle de mails fra kvinderne? Ikke fordi jeg hellere ville have haft hilsner fra mændene, men interessant er det at bemærke, at netop kvinderne reagerer lynsnart og kaster sig ud i akut omsorg.

God weekend og host herfra. Nu fortjener jeg en lur og en panodil.