Jeg ville være rig, hvis...

Da Lars Larsen med en dialekt så charmerende som en insisterende flue på en varm sommerdag (med lort mellem tæerne) tonede frem på skærmen, kom jeg til at tænke på, hvad der skulle til, hvis jeg skulle have været rig(ere) i dag, omend ikke så rig som Lars Larsen. Nu føler jeg mig - uden at have noget som helst bevis - ret sikker på, at mit liv allerede har været meget sjovere end Lars Larsens (hvem sagde dyner... zzzz). Men som et tankeeksperiment, ville jeg havde været rig, hvis...

jeg ikke købt 12.000 drinks i løbet af de sidste 20 år
jeg ikke havde spist på café 198.000 gange de sidste 20 år
jeg ikke havde støttet slikindustrien med et så stort beløb de sidste 20 år, at jeg ikke engang vil være bekendt at skrive det her (jeg sku' fuckingfisme have købt aktier i det lort!)
jeg ikke havde knaldet min børneopsparing af på at tage til USA i to mdr.
jeg ikke havde ejet to biler og købet meget, meget benzin
jeg havde kunnet forudse de fritidsaktiviteter, jeg alligevel kun kom til en gang på en sæson
(og så har jeg ikke engang nævnt... skal vi kalde det selvudviklingsudgifter, for jeg kunne da seriøst have købt et patricierhelvede i Klampenborg for de penge!)

MEN... er det en lille smule halvhjertet, det her indlæg? JA, selvfølgelig er det det, for når vi ser bort fra mængden af sukker og farvestoffer i foruroligende blanding, er alle de andre penge givet endog RIGTIG godt ud. Jeg har fået utrolig meget livskvalitet ud af dét, jeg har oplevet i selskab med andre mennesker og en carparinha eller seks, og alle de andre oplevelser, der har fordret en eller anden form for kapital. For slet ikke at tale om mit to måneders smut til Harvard, som er aller-allerøverst på min top 10-liste over de ting i mit liv, jeg ville opleve igen, hvis jeg en dag skulle møde en nisse i en skov, der tilbyder mig det. (Man skal aldrig sige aldrig...)

Så carpe diem og SVUSCH!
(det sidste er lyden af mit dankort i aktion).