torsdag, september 28, 2006

Sex for fred

Jeg har det! Jeg har løst alle spørgsmål om, hvordan vi får fred på denne her efterhånden hårdtprøvede jord. Og det er oven i købet gratis! (Så er der absolut ingen undskyldninger for ikke at prøve...)

Jeg har lige læst, at utrolig mange dyrearter dyrker sex med artsfæller af eget køn. Hvad har det med fred at gøre, spørger den kritiske læser straks. Jo, sex med sit eget køn er nødvendigt i dyreriget, fordi det bl.a. bruges som en måde at løse konflikter på. Voila. Og SÅ er det jeg foreslår, at Bush, Kim Jong, Osama, Blair og Nasrallah 1 slår sig ned i en sauna, taler lidt om, hvorfor verden er et dejligt sted at være og derefter udfolder sig fysisk. Og hvis Anders F. er en rigtig god dreng, er jeg sikker på, de også giver ham lov at være med. (Så er spørgsmålet blot, hvad den polske læge siger til det).

Make love, not war. Jeg vidste, der var noget om det slogan!




1. Den ikke bare kritiske, men også opmærksomme læser vil her bemærke, at ikke en eneste kvinde optræder i denne konstellation.

2 kommentarer:

Andrea Bak sagde ...

Pille for dælen. Når dyrene kan, kan vi osse. Ska' vi knalde?! Come oooon, det gavner verdensfreden!

Ikke? Hm...

Pernille sagde ...

Jamen, jamen, vi er jo fredelige allerede. Det jo ham Bush & saunavenner, der skal løse knuden. Eller krudtet, eller...øh...