De unge veninder

De fleste af mine venner er på min alder - et par år til, et par år fra og nogle endnu flere år til. En flok skønne, inspirerende, dejlige mennesker at være sammen med. I løbet af de sidste par år er to-tre nye kommet til: "de unge veninder". De er alle 10-12 år yngre end jeg - og havde nogen spurgt mig for et par år siden, om man overhovedet har noget til fælles, når aldersforskellen er så stor, at de gik med ble, da jeg fik mit første rigtige kys, ville jeg nok have svaret noget i retning af "pøh".

En klokkeklar fejlslutning. Dels er er de selvfølgelig mine venner, fordi vi har en masse meningsfyldt, fjollet eller udfordrende at tale om og lave sammen - aldersforskel eller ej. Dels kan de noget, som vi, der har taget mere end et enkelt dansetrin ind i 30'erne, nogle gange glemmer.

De kender for eksempel ordet "pyt". Pyt hvis det ikke går, som du håber - du er skøn og dejlig og overlever. Pyt med at det kiksede for mig forleden - i morgen er der endnu en dag med nye muligheder. Som én af dem med skræmmende klarhed sagde forleden: "der findes ingen fejltagelser". Og med det mente hun, at alt er erfaring, og vi gør, hvad vi kan, indtil vi bliver klogere.

De unge veninder har simpelthen et glødende, (næsten) aldrig svigtende mod på at lade tænderne synke dybt ned i livet og en evne til at komme på benene igen, når tingene ikke lige gik som drømt. Og jo, de tvivler og prøver og kikser måske også mere, end jeg gør nu - men det tager ikke glansen af deres boblende og hamrende inspirerende mod på livet.

Mit ærinde er ikke at hylde ungdom for ungdommens skyld (for der var jo også lige alle de gange, hvor usikkerhed og andre halvklamme følgesvende gjorde det knapt så fedt at være i starten af 20'erne. For ikke at tale om alle de seje gevinster ved at være i 30'erne). Men jeg vil hylde mine unge veninder for deres - i øvrigt meget forskellige - personligheder, som alle stråler og brænder og ikke mindst: smitter!