
For jer, der har kendt mig siden årene med turkise cardigans og lange, tunge øreringe (læs: 80erne), kommer det ikke som skyggen af en overraskelse, at jeg er en poptøs! Ikke poptøs i Hustler-terminologi naturligvis, nej nej, men pop som i musikken. Ja, jeg har Kylie kvidrende "Do the locomotion" på LP og Rick Astleys debuthit "Never gonna give you up" på maxisingle (nemlig: mere vinyl).
Men det hænger sgu ved - det pop. 18 år senere og adskillige eksperimenterende musikalske sidespring senere, tænder jeg stadig på gedigen pop - og skal den helt op at ringe - gerne krydret med lidt disco. I disse dage flipper jeg ud og fornøjet rundt til Madonnas "Hung Up" (klik og lyt). Ikke alene er den en solid diskosjasker, men kvinden er også i sig selv supercool. Indenfor de senere år er jeg naturligvis også set i gear til andre numre i denne absolut utjekkede og totalt skønne genre: JT, Robbie og selvfølgelig igennem alle årene Georg M. (Nej, ikke Metz!) Men feeeeest!
1 kommentar:
og hvorfor har du så valgt at sætte billederne af Madonna ind... jeg tror, du kan grave ned i din fotosamling af papirslagsen. Du ved, dem der gulner i takt med at vinylen med Rick og Kylle samler støv. Så vil du finde billeder af en dansende disco-Pernille (på den gode måde) fra studenterfester, sommerhusfester, ... Og når man har været der, så kan man jo næsten høre musikken endnu!
Send en kommentar