Snak, monolog, small talk, konversation eller... samtale

Du kender sikkert følelsen: Den der veltilpasse og glade, måske ligefrem opløftede følelse, når du har haft en rigtig god samtale med en ven. Hvor I havde fat i et emne, der virkelig engagerede jer begge, eller hvor du fortalte noget personligt og blev rigtig godt modtaget, eller hvor I havde en ærlig snak om, hvordan det er at være hovedperson i hver jeres liv - både når spotlightet er på, og når tæppet for alvor er gået ned.

Jeg troede engang, at samtale var noget, der bare var der. En slags snak, der stod, lå, flød eller hvad den nu gjorde i mellemrummet mellem mig og alle andre. Men sådan hænger det jo ikke heeelt sammen. Der er mange forskellige typer snak - den om vejret, den om seneste scoring, og måske har du også været vidne til den om, hvordan hun ikke længere tænder på sin mand, men i stedet på genboen, der bruger power tools iført bar overkrop.

Men så er den slags samtale, som får dig til at synes, at livet giver mere mening eller pludselig har fået en anden farve. Samtalen hvor du blev hørt, fordi det, I snakkede om, virkelig interesserede den anden, eller fordi den anden helt enkelt holder af dig. Eller hvor du virkelig lærte noget af at lytte til det den anden, og måske fik et helt nyt og bredere perspektiv bare af at høre, hvad den anden tænker om livet, meningen med det og måske døden.

Højtryk, kuling og diverse nedbørstyper kan være udmærkede emner konversation. Men en samtale, der skaber en ægte, levende kontakt mellem to mennesker og får dig til at tænke og anskue verden på nye, inspirerende måder giver et kick, der kan mærkes længe efter, det sidste ord blev sagt.