Jeg begyndte at se Frasier engang i 90'erne. Lige nu kører den selvhøjtidelige, begavede og ultra-charmerende psykiater på 17. genudsendelse på TvDanmark, og i dag gik det op for mig, at det er slut med at sætte sig foran fjernsynet i glad forventning om at se nye kvajede, spidsfindige fjollerier fra Frasier og hans neurotiske lillebror Niles (også psykiater i øvrigt) i Seattle - for der er simpelthen ikke flere afsnit, som jeg ikke allerede har set.
Det er vemodigt, at der ikke kommer nye afsnit, men det er vemodigt på en helt anden måde, når de sender hele molevitten forfra, og de første afsnit allerede ser for 90'er-agtige ud - tjek f.eks. den lækre halvlange krølle-fris, Frasier præsenterer på billedet ovenfor! Men kikset hår, brede sorte kvindeøjenbryn og bizar tøjmode til trods, holder den begavede humor hele vejen igennem.
Jeg morer mig med tøserne i Sex & the City og ser gerne Dolph være usandsynligt ubehøvlet og smadre folk med sin kølle, men endnu har ingen serie overtaget Frasiers førsteplads, hvad angår underholdning. Jeg elsker, når de belæste, snobbede brødre med uovertruffen smag i franske vine, italienske sko og russisk kaviar afslører deres bedste og værste sider på komiske vis. Jeg elsker, at Niles får næseblod, når han lyver, og at Frasier får et anfald af fumle-arm, når nogen kaster en bold til ham. Og så er det måske nu, man skal spørge sig selv, hvorfor man ler med og elsker to belæste boldmongoler så meget(...)
Frasier er stoppet i USA - intet er et bedre bevis på det end seriens sølle, afpillede website. Men uanset hvornår den danske seriekanal vælger at lægge hænderne om halsen på Frasier og stramme til, så vil jeg se, før jeg tror det, at nogen kan producere en ny serie, der slår Frasier i både humor OG intelligens.
"Goodnight Seattle. We love you".
6 kommentarer:
Jeg elsker ham osse. Men mest Niles. Især da han melder sig til konkurrencen om The Golden Apron og stiller op med foredraget "Fondue. What WERE we thinking??!"
Jeg holder også af at spise middag med Frasier. Og det gør jeg faktisk de gange om ugen, hvor jeg er hjemme ved Frasier-tid, for det er jo så rart at spise med gode venner!
Jeg er i virkeligheden (som Andrea) mest Niles-fan; hans moderbinding til Daphne, hans jalousi og så elsker jeg det faktum, at vi aldrig får lov at se hans hustru, Maris. Vi hører kun om hende i lidet flatterende termer og via underlige hentydninger!
Halløj og hjerteligt velkommen på bloggen! :-)
Ja, vi hører nemlig blandt mange bizarre ting, at hun (Maris) får overvægt af at bære øreringe, at hun i et afsnit skal nå til skønhedsbehandling hos en læge i Schweiz, inden han bliver udvist(!) og at hun må sidde overskrævs på en frossen kalkun, da læderolien på den sadel, Niels forærer hende, går i en uheldig kemisk forbindelse med hendes cellulitis creme og må flås af hende!
:-) :-)
Men moderbinding til Daphne....?!!
Den er jeg ikke med på - jeg håber ikke, nogen mænd har lyst til at være overfor deres mor, som Niles er overfor Daphne!!! :-)
jamen, det er da Daphnes moderlighed, der får det til koge i psykiateren. Alt det som Maris tilsynelandende ikke har, ser han i Maris. Han ønsker i virkeligheden en jævn, solid, loyal,... mor. Sådan ser jeg det.
Så må du komme hjem til mig og få genopfrisket din Frasier! :-)
Stort set alle ordvekslinger med og hentydninger til Daphne går på noget seksuelt.
(Og dét får han jo heller ikke meget af hos magre Maris ;-).
Send en kommentar